D. 15. juni, opførte 4-5årige børn fra børnehaverne Myretuen og Regnbuen i Bolbro en del af operaen REGNBUEBØRNENE.

Børnene har øvet med operaensemblet TRIOfabula og forældrene kunne denne dag se hvad børnene havde arbejdet med.

Projekt REGNBUEBØRNENE er skabt for at bygge bro og skabe kulturelle kvantespring, og tænkes som en opera der skal rejse Danmark rundt - en opera med og for børnehavebørn.

Publikum vil møde børn, der med stor intensitet (og hjælp fra engagerede pædagoger) udfordrer sig selv og sprænger rammerne for, hvad en opera kan indeholde.

 

REGNBUEBØRNENE er skrevet af Tine K. Skau på bestilling af MDI v. pædagogisk konsulent Ulla Engholm og opføres i samarbejde med operaensemblet TRIOfabula, der har spillet opera for børn og barnlige sjæle i det ganske land i over 10 år.

De 4-5årige har selvstændige roller og en del af børnehaven medvirker som operakor.

Der er tale om et unikt se- og høreværdigt projekt, som I her kan se et klip fra.