I disse dage påtænkes tiltag der reelt kan komme til at betyde kommunalisering/lukning af Faxe og Haslev menighedsinstitutioner. Herefter er den sidste rest af selvejekultur udryddet i kommunen. Det finder vi dybt bekymrende. Vi ønsker, I som forældre, børn ansatte og kirkelige baglande må lykkes i jeres kamp for overlevelse.
Ikke kun for jeres skyld men for vores alle sammens skyld. Vi
har alle børn og familier, vi ønsker der skal vises omsorg overfor,
og hvor vi gerne ser velfærdsstaten træde til. Men vi finder det
dybt sørgeligt, hvis det fremadrettet skal ske i en verden, hvor
der alene er et kommunalt monopol til at sørge for
velfærdsydelserne i Danmark. Hvor demokrati og civilt engagement er
trådt under fode. Hvor den tradition som selvejemiljøet i den
sammenhæng repræsenterer er elimineret.
Vi ved, det er en svær kamp I kæmper selvom I har et flot
institutionsmiljø.
For det I kæmper for er fundamentet i det danske demokrati. Det
var frivillige organisationer og civilsamfund, der startede
velfærdsstaten op i Danmark. Det har et kommunalt enevælde aldrig
været. At det overhovedet er muligt for kommuner at gå så langt,
som vi ser i denne sag, er udtryk for en dyb syge i vores
velfærdsstat. En syge vi kæmper sammen med jer for, der skal gøres
noget ved.
Til kommunen vil vi sige: Besind jer. Ikke mindst med de
udfordringer velfærdsstaten skal håndtere. Der er om nogen
sinde brug for det civile engagement som menighedsinstitutionerne i
Haslev og Faxe repræsenterer.
Charlotte Biil