I 'Odense Bogen 1999' kan man læse om en ganske særlig Sankt
Hans-aften i Odense Bys historie:
"Byen lå stille hen denne sommernat i 1913. Viserne på byens
rådhus viste 1 om natten. De fleste af byens borgere var for længst
gået til køjs efter Sankt Hansaftens strabadser, da et nyt bål
pludselig blussede op. Et bål, der var større og mægtigere end alle
de andre, der havde brændt i aftenens løb. Flammer og
røgskyer steg til vejrs fra kvarteret omkring Skt. Knuds
Kirke."
"Først ved 5-6 tiden om morgen var branden under
kontrol."
"Ilden havde fortæret store dele af det, der havde været
tilbage af de middelalderlige klosterbygninger. Kun lidt af
murværket stod tilbage."
Da Skt. Knuds Kloster i årene 1916-1919 blev genopført vendte
kalkmalerierne også tilbage. Den ene sal var f.eks. sirligt
dekoreret i loftshvælvingerne, hvor den kendte københavnske
kunstner Jens Møller-Jensen i de ydre hjørner anbragte en løbende
indskrift med den franske kunstner Auguste Rodin's ord:
"Kan kunstenerens arbejdsglæde smitte tømrerne, murerne når
de læsker deres kalk, kuskene, når de strigler deres heste,
så vil det betyde en vidunderlig forbedring af samfundet".
Samme Jens Møller-Jensen var i øvrigt også ham der udførte de
mange dekorative arbejder på Københavns Rådhus. Og på denne måde
forbinder Jens Møller-Jensen Skt. Knuds Kloster, som vi i dag
befinder os i, med Festsalen på Københavns Rådhus, hvor Gerdaprisen
sidst blev uddelt til Ann Andreasen for to år siden.
'En vidunderlig forbedring af samfundet' - at være
brobyggende
Det arbejde, vi i dag er samlet for at hædre med dette års Gerda
Pris er et vigtigt stykke pædagogisk brobygger-arbejde. At bygge
bro er at skabe forbindelse - og det gjorde vi i MDI med Trio
Fabula, da trioen blev indstillet til Gerdaprisen af Kirsten
Münster og Anne Reiter begge sognepræster i henholdsvis Haderslev
og her i Odense. En stormfuld efterårsdag sidste år rejste
repræsentanter fra MDI til Odense for at få en dialog med Tine
Skau, TrioFabulas leder. Det kom der et fælles projekt ud af - en
ambition. Vi ville bygge bro mellem musikken og børnene fra Bolbro.
At være brobygger er en skabende proces, og som kunstner - og
musiker - må man skabe sig. Jeg læste i løbet af den forgangne
sommer et interview i Politiken med kunstner-ægteparret Lene Adler
Petersen og Bjørn Nørgaard. Udover at være udøvende kunstnere -
blandt de fineste, vi har - er de på 40. er gift med hinanden. I
interviewet sagde Lene Adler Petersen blandt andet: "at
skabe sig er et fint udtryk, og jeg synes man skal skabe sig for
hinanden. At vi udfordrer hinanden, siger noget, gør noget, der
sætter nye spor hos den anden". At skabe sig, hvad enten det
er i en kunstnerisk proces eller i ægteskabet er altså ifølge Lene
Adler Petersen et spørgsmål om at give sig selv - og i det sætte
spor og bevægelse i gang i et andet sind.
Det kan man også sige om Tine Skau, da hun begyndte at skrive
børneoperaen "Regnbuebørnene". Og i skabelsen med pædagogerne Else
og Eva fra menighedsinstitutioner i Bolbro, nemlig Regnbuen og
Myretuen, fik involveret alle børnene i alderen 4-5 år. Den
kreative proces satte spor og bevægelse i gang i børnenes sind.
Gennem musik, sang og leg udviklede børnene deres forståelse for
kulturelle udtryksformer. Nogle børn havde aldrig før hørt opera,
og undrende måtte de stille pædagogerne spørgsmålet: "Hvor
kommer den lyd fra?"
Triofabula vil gerne skabe
TRIOfabula ville vi gerne yde noget særligt for børnene i
Bolbro, fordi mange af børnene kommer fra et mangfoldigt miljø med
udsatte familier. I Bolbro er 40 % af familierne på
overførselsindkomst. Børn fra socialt udsatte familier efterlyser
oplevelser sammen med deres forældre. Det viser undersøgelser fra
Socialforskningsinstituttet. Ligeledes påpeger FN's
børnerettighedskonvention, at det hører med til et godt barneliv,
at få mulighed for udvikling og oplevelser.
I et godt barneliv hører det sig til at kunne skabe sig, og det
har disse børn gjort sammen med TRIOfabula hver gang de var sammen
og øvede på de sange, de skulle synge i musikalsk samspil med Tine,
Lisa og Ingvil.
På meget kort tid har TRIOfabula skullet skabe kontakt til
børnene, så de oplevede, at det var både spændende og rart at være
sammen. Det blev gjort gennem drama, sang, musik og fortællinger,
hele tiden de samme og i samme rækkefølge, så forudsigeligheden
blev rammen i mødet med børnene. Så ikke nok med at TRIOfabula er
enestående musikere og fulde af talent; de har også en udviklet
sans for pædagogik, således børnene gennem hele processen er vokset
og har udvist stor vilje og tillid.
Arbejdsglæde i social kapital
Der tales i disse år meget om et samfunds sociale kapital. Det
er et lidt teknokratisk ord for noget af det vigtigste i vores
samfundsmæssige fællesskab. Det er den rigdom, der folder sig
ud, når mennesker mødes og forener kræfter, talenter, vilje og lyst
- og skaber noget sammen. Sådan har det også været med børneoperaen
'Regnbuebørnene'. Den er resultatet af mange menneskers støtte,
engagement, ildhu og vilje til skabe noget med andre.
"Regnbuebørnene" er udviklet i samspil mellem ledelsen af de to
institutioner, pædagogerne Eva og Else og TRIOfabula. I har
været hele projektets hjerte. Omkring jer har I haft andre, der har
støttet projektet med råd og dåd - og penge. Det sidste gælder Odd
Fellow Fonden, der har ydet et betydeligt økonomisk bidrag, og det
vil jeg naturligvis bringe en stor tak for i dag. Også vores eget
sekretariat i MDI har båret med på projektets forløsning, ligesom
vi har fået god og vigtig hjælp fra områdelederen Steen Smedegaard
Kjeldsen, der har sikret, at TRIOfabula kunne mødes med børnene.
Tak for det. I har alle ydet et uvurderligt bidrag til, at den
sociale kapital er blevet forrentet! Eller sagt mindre
teknokratisk: I har alle en andel i, at projektet har kunnet
forløse oplevelser af fællesskab og glæde for børnene.
Med sin smittende arbejdsglæde har TRIOfabula sikret, at
rammerne var i orden, når der skulle arbejdes med børnene.
Pædagoger, TRIOfabula og MDI har samarbejdet og koordineret fælles
handlinger, der gav børnene en god og lærende oplevelse.
En lille refleksion
Lad mig komme med et enkelt eksempel, som jeg har ladet mig
fortælle fra den rpoces, I har været igennem: På en øvedag sidder
en lille dreng lidt forknyt og suger indtrykkene til sig. Ville han
mon deltage som et af dyrene eller… ? Han skulle helt tydeligt
samle mod. Da børnene mødtes næste gang havde de forinden set
videooptagelser af sig selv, det var et hit, den lille stille og
lidt forknytte dreng havde valgt at være den store brølende løve -
sikke et spring. Når TRIOfabula sammen med pædagogerne i deres
tilgang til børnene giver plads og har tillid til at drengen kan
alt, så får han også mod til at tage et gevaldigt løvespring. Han
skabte nyt hos sig selv fordi der omkring ham var voksne der
passede på ham og det kunne han mærke. Hvis alle børn kunne mærke
og sanse voksne der passer på dem og ser dem som dem de er, ja så
vil det betyde 'en vidunderlig forbedring af samfundet',
som den franske kunstner Auguste Rodin udtrykte det.
TRIOfabula skal modtage Gerdaprisen fordi…
Nu er vi så samlet i denne smukke bibliotekssal, hvor Jens
Møller-Jensen har skabt sine fabulerende billeder for at tildele
Gerdaprisen til Ensemblet TRIOfabula under ledelse af musiker og
komponist Tine Skau. Jeres indsats er historien om kirkeopera til
børn og barnlige sjæle, koncerter, musikdramatik, ustyrlig
spilleglæde, unik klang og eksotiske instrumenter.
TRIOfabula skaber dialog og eftertanke. Sideløbende med jeres
kirkeoperaer har I også spillet musikdramatiske fortællinger som
Michael Endes "Kludedukken", I Spang Olsens "5 små troldebørn" og
H. C. Andersens "De små grønne", "Snemanden" og "Stoppenålen"
I kan noget helt unikt; nemlig fortælle bibelhistorie og andre
vigtige fortællinger med et klassisk musiksprog. Vi må sige, at det
er lykkes! Med en støt produktion og mere end 80 årlige
engagementer placerer I jer helt fremme på den danske
kirkeoperascene.
Prisen skal I have for jeres ustyrlige spilleglæde, vilje,
kreativitet og engagement, når I møder børnene ude i forskellige
sammenhænge. Det være sig, når institutionerne ringer og ber jer om
at opføre en af jeres mange kirkeoperaer for børn, eller når vi i
MDI gennem Odd Fellow Fonden modtager økonomisk støtte og dermed
giver jer muligheden for at udvikle et nyt koncept, hvor børn
spiller med i fortællingen om "Regnbuebørnene", Eller når de tager
ud på skoler og andre institutioner med bl.a. handicappede
børn.
Det røde tråd i det, I laver, er et ønske om at give børn lige
rettigheder til udvikling, oplevelse og glæde over at opleve det
fællesskab, der opstår med fortællingen og musikken.
Det faste ensemble er: Ingvil Bjåstad, sang; Lisa Balle,
Accordeon; Tine K. Skau, blokfløjter. Tillykke til jer alle
sammen.