Kommunernes og regeringens gensidighedsaftale 2011 udfordrer de selvejende fritidshjem og klubber. Igennem længere tid har der været drøftelser om hvilke fremtidsudsigter selvejende fritidshjem og klubber har i forlængelse af gensidighedsaftalen 2011 mellem kommunerne og regeringen. MDI arbejder for, at vores selvejende fritidshjem og klubber kan bevares, da vi mener de er helt fundamentale for det helhedssyn vi i Danmark har på 0-18 års området og den mangfoldighed der er nødvendig til meget forskellige børn i dagens Danmark.
Sagen er imidlertid, at den måde gensidighedsaftalen er indgået
på kan udfordre vores selvejende fritidshjem og klubbers
opretholdelse. Inden vi imidlertid går i panik er det vigtigt at
minde om, at vi lige skal over et valg og så skal der fremsættes en
lov og den skal vedtages over 3 gange for at være endelig. Dette
kommer til at tage en del måneder - men det er til gengæld også
vigtigt at disse måneder bruges fornuftigt til at påvirke at
gensidighedsaftalen ikke kommer til at ødelægge noget
unødvendigt.
Baggrund
I dag findes der mulighed for at en kommune kan etablere
fritidstilbud eller fritidshjem/klub som fritidshjem/klub kommunalt
eller selvejende under dagtilbudslovgivningen eller som SFO med
reference til skolen. Med kommunernes og regeringens
gensidighedsaftale fra 2011 er der åbnet op for, at der skal laves
en lovgivning, hvorefter alle fritidshjem/klubber lægges ind under
Folkeskoleloven i den nye aftale. Dette vil indebære et stort
problem for opretholdelse af de mange selvejende
fritidshjem/klubber men også kommunale fritidshjem/klubber, der
ligger rundt om i landet i form af såvel enkeltstående som
integrerede institutioner.
Det vil få store konsekvenser for det helhedssyn, man i flere år
har søgt at etablere på området fra 0-18 årsområdet, hvor det er
tydeligt, at de steder, hvor der er en fødekæde i institutionerne
fra de små årgange til de store, er der større chancer for, at
børnene ikke dropper ud, når de når "den kritiske alder". Det der
sker med dette forslag er at man splitter 0-5 års området ud fra
resten og 6-års området og opefter bliver heldagsskole. For nogen
børn kan heldagsskole være udmærket - men på denne måde at fjerne
muligheden for, at det for andre børn ikke er en optimal
indretning, fordi de har behov for at skifte miljø i løbet af
skoledagen, forekommer grundlæggende i strid med dansk skole og
institutionstradition for et helhedssyn på 0-18 årsområdet.
Realistisk vil tiltag i forlængelse af gensidighedsaftalen
medføre kommunalisering og opsplitning af en række selvejemiljøer
på det selvejende fritidstilbudsområde. Også i forhold til en række
kommunale fritidshjem og klubber vil disse tiltag være til
skade for børn, forældre, ansatte og kommuner. Det kan ikke have
været meningen med gensidighedsaftalen.
MDI mener
For at undgå en sådan uhensigtsmæssighed bør der sker en
nødvendig justering af Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven, således
at gensidighedsaftalen kan give mening i et samarbejdsperspektiv.
Det kunne fx ske ved, at det kommer til at stå i Folkeskoleloven
fremover, at man godt kan have skolefritidshjem, hvor der fortsat
er separate bestyrelser dog med gensidig repræsentation, og at man
også kan have integrerede institutioner, hvor skolefritidshjemmet
har samme leder som en leder af et 0-5 års tilbud eller et
klubtilbud. Det giver også mulighed for at løse lidt på den
binding, som består i, at der skal være en bestemt uddannet
skoleledelse til at forestå dette.
I oversigten nedenfor kort skitsering af forskelle på
fritidshjem og SFO og konsekvenser for det selvejende
miljø.
|
|
Fritidshjem
|
SFO - KKFO
|
Konsekvenser af gensidighedsaftalen og nuværende
lovgivning
|
|
Fysiske rammer
|
Bor oftest i egne lokaler og har egne legefaciliteter, der
afspejler fritidshjemmets pædagogiske grundlag, men det kan også
ligge på skolen
|
Nogle har egne lokaler legepladsen kan være en del af skolen
|
|
|
Forælderbetalingen
|
Må maximalt udgøre 30 % af bruttoudgifterne
|
Intet loft over forældrebetalingen
|
|
|
Demokrati
|
Fritidshjemmet har en selvstændig bestyrelse, med egne valg
bestyrelsen og lederen har direkte kontakt til kommunen
|
SFOén er underlagt skolebestyrelsen og der er ingen krav om
særlig repræsentation fra SFO´en
|
Hvis fritidshjemmet/klubben kommer under Folkeskoleloven, så er
bestyrelsen altid skolebestyrelsen. Det vil betyde, at det
selvejende fritidstilbud som en juridisk enhed ikke kan eksistere,
og at gensidighedsaftalen dermed reelt "nedlægger" denne
institutionsform i sin nuværende udformning.
Medmindre der sker ændringer/justeringer i lovgivningen!
|
|
Budget
|
Selvstændigt budget
forældre og institution planlægger og beslutter
|
En del af skolens budget
|
Det er generelt økonomisk uattraktivt med andet end SFO'er pga
de generelle rammer.
|
|
Pædagogik
|
Eget pædagogisk grundlag varierende fra fritidshjem til
fritidshjem (feks. musik, sport, drama, natur)
samarbejder ligeværdigt med skolen
|
Pædagogikkens udviklingsrum, er afhængig af skolens
prioriteringer.
|
Fritidstilbuddenes egne pædagogiske grundlag elimineres.
|
|
Ledelse
|
Fritidshjemmet har en selvstændig ledelse eller et
ledelsesteam
|
Underlagt skoleledelsen
|
Ledelsen bliver skoleledelsen.
|
|
Arbejdsgiverforhold
|
Selvejende og kommunale
|
Kun kommunalt
|
Kun kommunalt.
|
|
Lovgivningsgrundlag
|
Drives i henhold til dagtilbudsloven, klare rammer for normering
og pladsforhold
|
Folkeskole loven
|
|