Af CHARLOTTE BIIL, GENERALDIREKTØR I MENIGHEDERNES
DAGINSTITUTIONER OG JON KROG, VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF I DANSK
ERHVERV
I Danmark har vi siden Grundtvig bygget en tradition op omkring
engagement i bestyrelser, frivillige foreninger og lokale
klubber.
Den tradition er truet af en proces, hvor det, der tidligere var
selvejet og styret af lokale kræfter, i stigende grad gøres
kommunalt. Faktisk er andelen af selvejende daginstitutioner faldet
fra at udgøre cirka 50 procent for 20 år siden, til at de i dag kun
udgør cirka 20 procent.
I 2011 indgik regeringen og Kommunernes Landsforening en aftale,
som indebærer, at kommunerne får lov til at flytte selvejende
fritidshjem ind under folkeskolen som en SFO.
Aftalen skulle understøtte tankerne om heldagsskolen, men får
også den konsekvens, at de selvejende institutioner mister værdien
af forældredeltagelse i bestyrelsen, af det direkte ansvar hos
lederen og af muligheden for at fastlægge egen pædagogisk linje. Vi
forestiller os ikke, at hensigten med gensidighedsaftalen var et
opgør med de danske traditioner omkring selveje og inddragelse -
det er bare en konsekvens, og det illustreres vel bedst med et
eksempel fra det virkelige liv.
HOS ADVENTSKIRKENS Børnegård, der er en selvejende institution med
fritidshjem og klub i København, kommer der børn fra mange sociale
kår. Her nyder børnene godt af at gå i skole ét sted om dagen og så
fuldstændigt skifte scene og komme over til nogle andre mennesker i
Børnegården om eftermiddagen.
Hvis gensidighedsaftalens forslag bliver til virkelighed, så
findes sådan et tilbud ikke længere.
I stedet vil børnene skulle være i skolens miljø og under skolens
ledelse hele dagen med lærerne og rektor som de øverste, der
bestemmer og vurderer børnene.
Dermed fratages børnene muligheden for at få et kulturskift i
løbet af dagen, og de fastlåses i mønstre og roller fra skolen, som
måske er uhensigtsmæssige.
Børnene har brug for et miljøskift, så de, hvis de for eksempel
oplever sig selv som en fiasko i skolen, kan blive en succes i
fritidshjemmet.
Vi foreslår, at der nedsættes en gruppe bestående af parterne på
området.
En gruppe, der inden sommeren 2012 skal komme med bud på det
fremtidige samarbejde.
Det ville være godt nyt - både for de selvejende institutioner,
men også for de børn, der med stor succes bruger dem hver eneste
dag.
|
Af CHARLOTTE BIIL OG JON KROG
GENERALDIREKTØR I MENIGHEDERNES DAGINSTITUTIONER OG
VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF I DANSK ERHVERV
|
|
|
IDANMARKhar vi siden Grundtvig
bygget en tradition op omkring engagement i bestyrelser, frivillige
foreninger og lokale klubber.
Den tradition er truet af en proces, hvor det, der tidligere var
selvejet og styret af lokale kræfter, i stigende grad gøres
kommunalt. Faktisk er andelen af selvejende daginstitutioner faldet
fra at udgøre cirka 50 procent for 20 år siden, til at de i dag kun
udgør cirka 20 procent.
I 2011 indgik regeringen og Kommunernes Landsforening en aftale,
som indebærer, at kommunerne får lov til at flytte selvejende
fritidshjem ind under folkeskolen som en SFO.
Aftalen skulle understøtte tankerne om heldagsskolen, men får også
den konsekvens, at de selvejende institutioner mister værdien af
forældredeltagelse i bestyrelsen, af det direkte ansvar hos lederen
og af muligheden for at fastlægge egen pædagogisk linje. Vi
forestiller os ikke, at hensigten med gensidighedsaftalen var et
opgør med de danske traditioner omkring selveje og inddragelse -
det er bare en konsekvens, og det illustreres vel bedst med et
eksempel fra det virkelige liv.
HOS ADVENTSKIRKENS Børnegård, der er en selvejende institution med
fritidshjem og klub i København, kommer der børn fra mange sociale
kår. Her nyder børnene godt af at gå i skole ét sted om dagen og så
fuldstændigt skifte scene og komme over til nogle andre mennesker i
Børnegården om eftermiddagen.
Hvis gensidighedsaftalens forslag bliver til virkelighed, så
findes sådan et tilbud ikke længere.
I stedet vil børnene skulle være i skolens miljø og under skolens
ledelse hele dagen med lærerne og rektor som de øverste, der
bestemmer og vurderer børnene.
Dermed fratages børnene muligheden for at få et kulturskift i
løbet af dagen, og de fastlåses i mønstre og roller fra skolen, som
måske er uhensigtsmæssige.
Børnene har brug for et miljøskift, så de, hvis de for eksempel
oplever sig selv som en fiasko i skolen, kan blive en succes i
fritidshjemmet.
Vi foreslår, at der nedsættes en gruppe bestående af parterne på
området.
En gruppe, der inden sommeren 2012 skal komme med bud på det
fremtidige samarbejde.
Det ville være godt nyt - både for de selvejende institutioner,
men også for de børn, der med stor succes bruger dem hver eneste
dag.
|