Vi står ved en skillevej for selvejende institutioners fortsatte eksistens, fordi der fortsat årligt sker et voldsomt fald i dem, sagde minister Benedikte Kiær den 7. september på konferencen for selvejende og socialøkonomiske virksomheder på Børsen hos Dansk Erhverv, som MDI havde været med til at arrangere sammen med en række selvejende og socialøkonomiske virksomheder.

Ministeren understregede, at der er behov for at lave et servicetjek af velfærdssamfundets indretning og dets institutioner, for det offentlige forbrug er rekordhøjt og har aldrig været højere. Alligevel falder mennesker igennem, der ikke burde det. En af løsningerne er at åbne op og inddrage civilsamfundet og dets institutioner. Hun sluttede med at sige, at en af de nye veje der skal arbejdes med er ligeværdige partnerskaber. Professor Niels Åkerstrøm fra CBS, hvis institut er tovholder på vores partnerskabsprojekt med kommunerne København, Århus og Svendborg og sidder med i vores advisory board deltog med et meget tankevækkende oplæg om hvad et partnerskab egentlig kræver, samtidig med at det stod klart at det er vejen frem for selvejets overlevelse.

MDI havde sammen med Dansk Erhverv og en række selvejende og socialøkonomiske virksomheder udarbejdet en række tankevækkende kampagneskrifter, der beskrev udviklingen på området, og kom med en række forslag til hvad der kan gøres ved den. (download). Der var en god politisk diskussion blandt politikerne Özlen Ckic (SF), Mogens Lønborg (K), Manu Sareen (R) og Simon Emil Ammitzbøll (LA) om udviklingen og mulighederne for vores selvejende institutioners fremtid. Der skal tænkes nyt, men en bred politisk opbakning.  Til sidst var der en paneldebat hvor Charlotte Biil generalsekretær fra MDI, Hanne Thomsen generalsekretær fra Diakonissestiftelsen, formand fra Socialdirektørforeningen Ole Pass, Claus Ørum Mogensen, kontorchef i KL, Rådgivningschef Torben Mols BDO og professor Niels Åkerstrøm fra CBS debatterede fremtiden for selvejende og socialøkonomiske virksomheder.

Der er ingen tvivl om, at vores selvejende daginstitutionsområde står overfor mange udfordringer, hvad vi også fra MDI's side har talt om mange gange, og at der er behov for både at retænke rammelovgivning men også at gå ind i nye samarbejdsprojekter som det vi netop selv er i gang med i MDI. De næste par år vil for alvor vise, hvor vores sektor er på vej hen. Ligenu ved vi at vi står ved en skillevej, som ministeren sagde i sit indlæg. Om 3 år vil vi vide, hvad det var for en skillevej vi gik ud, og derfor er det vi gør sammen ligenu så utrolig vigtigt, slutter Charlotte Biil.