Et forpligtende netværk fødes: "Vi ville hinanden"

En dag i marts mødtes vi. Himlen var høj og blå, vinden en smule kølig, da vi ankom. En dejlig friskhed som vi tog med os indenfor, hvor vi under hanebjælkerne og med udsigt til Øresund de kommende timer skulle fordybe os i begrebet Netværk. ’Vi’ var selveje nde institutioner i Lyngby. Selvom vi i årevis havde kendt hinanden, så oplevede vi, at vi var lidt fremmede overfor hinanden i det nye, vi skulle møde. Men vi ville hinanden og gik derfor i gang med at udforske fremtiden gennem en 4D proces. Det var vildt og interessant. Vi gjorde det umulige muligt. Inden dagen var omme, havde vi fået lavet klare aftaler med hinanden - og desuden nydt en eventyrlig frokost og besøgt Karen Blixen i pausen, oplevelser der var med til at styrke det spirende fællesskab, der skulle blive begyndelsen på et forpligtende netværk.

Vores forventninger til samarbejdet blev omsat til konkrete handlinger, hvor vi gennemførte 3 punkter:

-        Kompetenceudvikling i vores institutioner med afsæt i en fælles model

-        Medarbejder-nyhedsbreve

-        Kursus for bestyrelserne i Netværket.

Vi opdagede, at åbenhed og given plads til hinanden var altafgørende for, at vi i fællesskabet kunne føle os trygge og accepterende.

Inklusion er at høre til

Med afsæt i erfaringerne fra Lyngby-netværket, er det oplagt at inddrage begrebet inklusion. Fordi: Inklusion er at „høre til“ og være en del af samfundet. Det handler

om at indgå i forpligtende fællesskaber, hvor andre mennesker regner med én. Inklusion skal således forstås som en gensidig proces med muligheder for samspil. Inklusionen foregår mange steder: i familien, blandt venner, på aftenskolen, i foreninger, i sportsklubben, på arbejdspladsen, ja og også i Menighedernes Daginstitutioner.

At være inkluderende handler om et menneskesyn, som det er helt fundamentalt at arbejde ud fra, fordi det skal være med til at sikre alles ret til fællesskabet. Vi skal sikre, at vi skaber miljøer, der er rummelige, og hvor vi accepterer forskellighed.

Andragogik handler om voksnes læreprocesser. Inklusionens andragogik fokuserer således på potentialet i de kompetencer, livssyn og ideer, der i sin mangfoldighed skaber dynamik i relation til voksen trivsel.

Det er vigtigt at fastholde inklusion som et andragogisk begreb, og ikke se individet som værende på ”tålt ophold”. Inklusionens andragogik fokuserer på læring og udvikling gennem alles aktive deltagelse, hvor individets forskellighed er en central læringsbetingelse. Udviklingsopgaven ligger i lige så høj grad i netværkets miljø som hos lederne, så det sikres, at alle er med i fællesskabet. Det betyder en stadig opmærksomhed på netværkets miljø og struktur, der skaber de bedste udviklingsbetingelser for en komplimenterende ledelse.

Det fortrolige fælles rum

I Århus har man gode erfaringer med netværk. I SESAM netværket fortælles bl.a.:

  ”I det her netværk er vi gode til at støtte hinanden. Det giver mig tryghed, sikkerhed og overblik i de opgaver, jeg skal løse som leder”.

Det fortrolige rum er vigtigt, fortæller lederne i netværket. Inklusion i forpligtende netværk bevæger sig altså ud over ren ledelse og arbejdsfordeling. Det er med til at skabe en rummelig, favnende stemning, der forplanter sig til pædagoger og børn i institutionerne i hverdagen. Gennem udfoldelserne i praksis bliver det tydeligere, hvordan man kan understøtte hinanden med de kompetencer, hver især byder ind med.

Inkluderende andragogik er en 3 leddet størrelse:

Den retter sig mod individet

Den retter sig mod den sociale kontekst – fællesskaberne

Den retter sig mod relationen mellem individet og den sociale kontekst

Ofte har ledere stor indsigt i, hvordan man kan etablere relationer til det enkelte menneske, mens der ikke er udviklet viden om, hvordan fællesskaber kan udvikles. For at alle kan have adgang til betydningsfulde fællesskaber, er det derfor vigtigt, at der arbejdes med og tænkes over, hvad differentierede fællesskaber vil sige. Det er fleksible fællesskaber, som afspejler, at mennesket har forskellige behov for støtte og mestrer kompetencer i forskellige grader i forskellige situationer.

”Vi har virkelig kunnet udnytte hinandens kompetencer. Det er jo opgaveløsningen, vi har suppleret hinanden i, der har gjort, at vi har kunnet bidrage”, hedder det i SESAM-netværket.

Opsummerende kan man derfor sige, at der er al god grund til at sætte sig sammen, at ville hinanden og skabe netværksfællesskaber … fordi:

Der i det forpligtende netværk er en bred vifte af kompetencer

Man trækker på hinandens styrker

Man formår at lave en arbejdsfordeling

Man bakker hinanden op i opgaverne

Det skaber fortrolige rum, tryghed og udvikling

… Og fordi:

Man (for)bliver skarp på værdier, der er knyttet til det, at være selvejende. Fordi selveje grundlæggende handler om medbestemmelse og inklusion.